Sådan Laver du Kreative Byggeprojekter med Børnene

Som forældre er det vigtigt, at vi bruger en masse tid sammen med vores børn. Tid alene er dog ikke nok: det skal helst være kvalitetstid. Der skal altså både være kvantitet og kvalitet. Hvis du kun ser dine børn 1 time om dagen, men det er en ekstremt god time, så halter du stadig bagefter. Hvis du bruger hele dagen sammen med dem, men ikke er engageret et eneste sekund, så er det heller ikke meget værd. Den rette balance finder du, ved at lave aktiviteter sammen med børnene, som I begge finder engagerende og spændende. 

Her er byggeprojekter nok en af de mest oplagte ting. Børn elsker at bygge ting, og det er noget der virkeligt kan hjælpe dem i deres udvikling. Et byggeprojekt involverer nemlig en helt masse forskellige aktiviteter. Barnet kommer til at træne evnen til at visualisere, hvordan et projekt kommer til at udvikle sig. Han, eller hun, får mulighed for at udfolde sig kreativt i design-fasen. Når det kommer til selve byggeriet, jamen så er motorik og finmotorik i centrum. Når man samarbejder om at bygge noget, så er kommunikation desuden et essentielt værktøj, og det er altså også noget dit barn bliver bedre til, når du bygger ting sammen med vedkommende.

Vigtigst af alt, så fører et succesfuld byggeprojekt altid til et meget håndgribeligt resultat. Hvis du eksempelvis bygger et fuglehus sammen med dit barn, så vil deres success være ganske håndgribelig. Fuglehuset kan derefter hænge på et træ udenfor de næste mange år. Hver gang barnet ser på fuglehuset, så vil det blive mindet om, at det har haft success med at færdiggøre et projekt. Det er altså en konstant påmindelse om, at de er dygtige, og er i stand til at nå deres mål.

Det bedste af det hele er, at det slet ikke kræver særligt meget, at lave kreative byggeprojekter med børnene. Du behøver ikke et stort værksted eller en masse byggematerialer og værktøj. Du kan starte meget simpelt.

Kantlister er noget nær det mest alsidige materiale til hobby-projekter. Det er små firkantede lister, der findes i et væld af lænder, bredder og tykkelser. Med et godt udvalg af kantlister, en hammer og nogle søm er der altså allerede rig mulighed for, at bygge alle mulige ting.

Efterhånden som dit barn bliver mere bidt af, at bygge ting, kan du selvfølgeligt udvide sortimentet. Der er dog ingen grund til at købe sig fattig i værktøj og byggematerialer før du er kommet i gang. Start med kantlisterne og det helt basale værktøj, og find så ud af, hvad der ellers kunne være sjovt at have adgang til. Det er ikke til at sige, hvilke projekter dit barn kommer på ? og der er absolut ikke nogen grund til, at begrænse deres kreativitet.