En påskelilje er en ganske genkendelig blomst ikke blot af navn, men særligt også for dens genkendelige smukke og gule farve. Når påskeliljen springer ud, er det et sikkert tegn på, at foråret nærmer sig og at vi går lysere tider i møde. En påskelilje skyder op fra bede og plæner fra slutningen af februar til midten af maj, og du kan derfor glæde dig over, at der ikke er længe til, at grønne græsområder vil blive beboet af de gule påskeliljer.
Påskeliljens navn har ophav i latinske kredse, og afstedkommer sig af navnet, Narcissus Pseudonarcissus. Narcissus er således den slægts, som påskeliljen stammer fra, hvoraf, Pseudonarcissus, peger på påskeliljens art. Selvom påskeliljer er ganske smukke og betagende, er blomsten faktisk ganske giftig.
Påskeliljens løg indeholder nemlig et giftigt stof kaldet lycorcine, som kan påvirke hjertet og nervesystemet. En påskelilje kan altså, selvom du ikke skulle tro det, kan livstruende konsekvenser for vores kæledyr og derfor skal du være yderst opmærksom på, at din hund f.eks. ikke giver sig i kast med at smage på blomstens løg.
Mennesker derimod vil kun opleve hudirritationer, diarre og opkast, hvis vi mod al forventning skulle komme til at bide i påskeliljens løg. Påskeliljens løg udskiller primært kun gift, hvis løget har fået en rift, hvorfor du med god ro i maven kan plante den smukke blomst i din have.
Skulle du alligevel være nervøs for, at din hund kunne finde på at grave påskeliljen op og tage en bid af løget, kan du altid plante blomsten i en krukke. Ligesom du ville plante enhver anden blomst i en krukke, fylder du ganske enkelt bare krukken med god havejord, som løgene graves ned i.
Vi anbefaler dig at tage handsker på, ikke blot for at undgå at få jord under neglene, men lige så vel for at undgå at lave ridser i løget, som eventuelt kunne komme i kontakt med din hud. Når du har plantet påskelinjen, er der ikke meget andet, der skal gøres. En påskelilje passer nemlig sig selv, når først løgene er lagt i jorden. Påskeliljer i krukker vandes en gang om ugen.